psykolog-lone-husbynordhavn-BANNER-800_3b

Gruppesupervision – Kognitiv terapi

KAT – KOGNITIV TERAPI  Gruppesupervision i København – 30 timer

Målgruppe: læger og psykologer,  som er på vej til autorisation eller specialist i psykoterapi

  • 30  timers supervision –  fordelt over 5 dage
  • Centralt i København – Nordhavn
  • Maksimalt 5 deltagere i gruppen
  • Pris 13.500 (inkl. forplejning)

Gruppesupervisionen vil give dig mulighed for at opnå større erfaring og fortrolighed med det terapeutiske arbejde med KAT – kognitiv terapi.

Vi vil tage udgangspunkt i teori og metoder fra traditionel kognitiv terapi – 2. generation KAT, men der vil også blive inddraget metoder fra 3. generation  kognitiv terapi: Mindfulness – ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og CFT (Compassion Focused Therapy)

I supervisionen vil der blive arbejdet med metodisk træning indenfor traditionel KAT – kognitiv terapi  – i forhold til at opnå forståelse og indsigt i de konkrete modeller og metoder, så du vil have stor mulighed for at implementere  metoderne direkte i sit terapeutiske arbejde.

 

Supervisionens rammer vil være et trygt og validerende miljø.

Formen er individuel sagssupervision i gruppe, hvor gruppen aktiveres løbende med refleksioner, parallelle diskussioner, rollespil. Der vil også være direkte rådgivning og undervisning i forløbet.

Der vil desuden være mulighed for videosupervision (livesupervision), hvor der medbringes videoklip fra casearbejde. Såfremt du ønsker videosupervision, bedes du medbringe og være hjemme i brug af udstyr til at vise videosekvens med. Klientsamtykkeblanketter vedr. videosupervision kan hentes fra Dansk Psykologforenings hjemmeside.

 

Supervisor – om mig

Jeg er godkendt specialist i psykoterapi og supervisor på specialistniveau og har 20 års erfaring i forhold til undervisning og supervision af alle faggrupper inden for diverse behandlingsområder, herunder psykiatrien.

Jeg har en 2-årig videreuddannelse i kognitive behandlingsformer, samt efteruddannelser inden for 3. generation kognitiv adfærdsterapi (Mindfulness, ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og CFT (Compassion Focused Therapy).

Jeg har fra 2005 været medejer af Kognitiv Center Fyn, hvor vi igennem alle årene har udbudt uddannelser og kurser med udgangspunkt i kognitiv terapi. Vi har udbudt specialistgodkendte uddannelser til psykologer og læger; uddannelser til tværfagligt personale inden for social – og sundhedssektoren. Igennem mange år har vi uddannet og superviseret tværfagligt personale inden for psykiatrien ved Region Syddanmark.

Jeg har de seneste 16 år haft ydernummer igennem den offentlige sygesikring med meget stor klinisk erfaring af behandling af klienter henvist fra egen læge.

Jeg flyttede fra Odense til København i 2015. I 2020 fik jeg ydernummer på Nørrebro. Jeg har praksis ved psykologfællesskabet – Psykologerne ved Sankt Hans Torv. www.psykologernevedskthanstorv.dk

 

Referencer

På min vej mod både autorisation og specialist har Lone været en klippe som supervisor! De to vigtigste parametre for mig i supervision har været opfyldt til fulde. For det første har jeg haft fuld tillid til, at Lone var helt og aldeles hjemme i KAT og at hun med stort engagement trak på sin kæmpe viden om metoden og store repertoire af teknikker. Lone underviste mig også på den 2-årige efteruddannelse i KAT. Hele min afdeling har valgt netop den efteruddannelse, Lone underviste på. For det andet har jeg grundet Lones varme og “nede-på-jorden”-stil haft fuld tryghed til at bringe min usikkerhed og tvivl på banen, så jeg for alvor fik mulighed for at drage læring i supervisionen hos hende. Den tryghed har været helt afgørende for mig for, at jeg kunne lægge min præstationstrang til side og tage imod og udvikle mig, og på min lange vej har jeg ikke fundet den mage til andre steder. Jeg kan på det varmeste anbefale Lone.

Louise, cand.psych. aut., specialist I psykoterapi på voksenområdet

”I forbindelse med min specialist uddannelse har jeg haft supervision ved Lone –  igennem længere tid. Også længere tid end jeg ellers har haft mine supervisionsforløb.  Jeg tror, det skyldes, at supervision hos Lone var både kærlig og konfronterende, udviklende og helende, indsigtsgivende og tryghedsskabende. Jeg bærer i dag, flere år efter, stadig indsigter med mig, jeg har fået igennem supervisionen. Såvel som en følelse af at være ægte mødt og accepteret med al det, der nu var mig. Det lyder måske som en floskel, men jeg kan ærligt sige, jeg har oplevet mødet med Lone som en gave, der er blevet ved at give :-)”

Anne Mette, cand.psych. aut., specialist I psykoterapi på voksenområdet

 

 

 Supervisionsdage:

  • Torsdag d. 12.10.    kl. 9-16.00
  • Onsdag 1.11.23.      kl. 9-16.00
  • Tirsdag 21.11.23     kl. 9-16.00
  • Mandag 18.12.23.  kl. 9-16.00
  • Torsdag 30.1.24.    kl. 9-16.00

 

Adresse:

Marmorvej 35, 1. th

2100 København Ø

 

Tilmelding

Tilmeldingsfrist fredag d. 29.9.23

Tilmelding er personlig og bindende

 

Yderligere information

Mail